Bestillingsinfo
Telt inkl. borde og bænke
Teltbestilling foregår online her på stafet.dk - du kan også bestille på mail info@stafettelt.dk. Din bekræftelse og teltplacering bliver sendt direkte til din mailadresse.
Prisen er 1140 kr. pr. gruppe (8 personer). Hertil kommer et håndteringsgebyr på 140 kr. pr. ordre uanset ordrestørrelse. Priser skal tillægges moms.
Husk! Løbenumre skal bestilles separat hos Sparta.
For at oprette samt foretage ændringer i bestillingen skal du og dit firma være registreret i Stafettelts brugerbase. Tidligere års deltagere modtager i slutningen af marts login-oplysninger pr. mail.
Ved bestilling får du mulighed for at betale online med Dankort, MasterCard og Amex eller udskrive din faktura og foretage en bankoverførsel.
Vi sidder naturligvis klar til at hjælpe på tlf. 7022 3511 alle hverdage kl. 10-17 (fredag 16.30).
Teltplads til deltagerne
Stafettelt sørger for teltplads, borde og bænke – det hele står klart kl. 16. Vi tager os af det praktiske og sørger for, at I får en teltstørrelse indrettet med borde og bænke, der passer til jeres behov - store som små.
Ved bestilling af to grupper og derover (16 personer) tildeler vi jer eget teltrum indtil vi løber tør for individuelle teltrum. Efterfølgende bestillinger bliver placeret i fællestelt.
Fælles sted at mødes
Med et telt fra Stafettelt skal jeres firma ikke tænke på at aftale, hvor I skal mødes. Én uge før løbet modtager du som firmaets kontaktperson oplysninger om jeres placering i teltlejren og disse oplysninger kan du som kontaktperson videresende til jeres deltagere og heppere.
Vi har desuden sat et skilt med jeres firmalogo eller navn op ved indgangen til jeres telt, så det er nemt at finde. Læs mere om firmalogo.